Selvstændig fortsættelse til Hekseringene, Springkilden og Englehuset. Anne-Marie sidder midaldrende i et gammelt, arvet hus, ensom og omgivet af det forgangne. Hun mindes først og fremmest sin far Henning, et undtagelsesmenneske, som ingen andre end Anne-Marie forstod. Hendes liv med Henning vokser frem af alle de slidte ting og halvt glemte begivenheder, og til sidst fremstår et af de mest levende forhold mellem en far og en datter, man kan forestille sig.
Efter mange år i Portugal vender en kvinde tilbage til Sverige for at sælge sit barndomshjem. Det fremkalder erindringer om barndommen og det smukke forhold til faderen
Anmeldelse:
Lektørudtalelse
Dette 4. bind i Katrineholmsuiten starter i begyndelsen af 1970erne med at Ann-Marie kommer hjem til barndomsbyen på Eskilstuna-egnen efter næsten et halvt liv i Porto. Ægtefællen Hasse bor stadig dernede og passer sit chefjob, men hun skal hjem og sælge faderens hus, og samtidig se til den 17-årige datter, der har boet i huset i en periode. Datteren er imidlertid forsvundet, og Ann-Marie beslutter at se tiden an, til de mødes. Husets - og de logerendes - trøsteløse ørkesløshed smitter hende hurtigt, i en grad så hun endda optager sin ungdoms beskæftigelse som petit-journalist ved det lokale dagblad. Efter tre måneder henter hun så sin højgravide datter på et indesneet badehotel langt mod nord, men da er det tydeligvis blevet for sent til igen at forlade Sverige. Et par år senere kommer Hasse i stedet "hjem". Romanen skildrer i et forrygende godt skrevet og veloversat sprog disse to år. Men den er trist og depressiv i sin beskrivelse af et ensomt liv for hovedpersonen, der er midt i halvtredserne. Der er tale om et fotografisk optryk af billigbogen fra 1996 med samme udstyr og små typer. Seriens første bind Hekseringene kom i 3. udgave for to år siden (02/43) Bind 2 Springkilden og bind 3 Englehuset er begge genudgivet inden for det seneste år
