Vågent skriver sig ind i to af dansk litteraturs højaktuelle temaer: moderskab og natur. Fortælleren er den iagttagende, følsomme omsorgsperson, men også et menneske, der skal samle sig selv kropsligt og eksistentielt, og som finder hjælp til dette i naturens rytmer.
Digtsamlingen rummer kærlighed og afmagt, og den spørger både til det eksistentielle og taler om det konkrete. I digtene finder du også et omsorgsarbejde, som mødre på hver sin måde går igennem for at komme ud på den anden side af den særlige postpartum-periode, som følger fødsel og graviditet.
