Lektørudtalelse

Forfatter: Louise Hede

Kort om bogen

Et dødsfald i familien betyder nye overraskelser og eventyr for Veronique og hendes tre døtre, i denne nye roman fra vores tids største kærlighedsforfatter. For alle kvindelige læsere af hyggelige trivialromaner

Beskrivelse

Da Paul Parker dør, efterlader han sig ekskonen Veronique og deres tre fælles døtre. I testamentet efterlader Paul sig bl.a. et vinslot, et maleri af ukendt herkomst og en chokerende afsløring, som vender op og ned på familiens liv. Imens familien prøver at komme på fode igen efter dødsfaldet, møder Veronique den karismatiske fotograf Adrian, og sammen rejser de rundt i verden og nyder hinandens selskab

Vurdering

Man får hvad man forventer med Danielle Steels romaner, og denne er ingen undtagelse. Der er kærlighed og drama i stor stil, og selvfølgelig med en lykkelig slutning. Steel skuffer ikke

Andre bøger om samme emne

Foruden alle Steels tidligere romaner, er den sammenlignelig med Katherine Webbs Arven. Amanda Prowses En perfekt datter og En mors historie har også den perfekte blanding af kærlighed og drama