Lektørudtalelse

Forfatter: Kirsten Larsen

Indscannet version af gammel lektørudtalelse

Emnet er nyreligiøsitet i USA. Sekten Hjorden med den stærke leder Shep tiltrækker mange unge bl.a. Jeff - skolens flotteste fyr og den lidt sky Deanna. De finder sammen den tryghed, de savnerhjemme, i Hjorden. Snart opsluges de totalt af lederens forføreriske bibelfortolkning. På en lejrtur nås ekstatiske højder. Jeff får tildelt en høj stilling i Hjorden. Ved et tilfælde opdager han,at Shep tjener store summer på hvid slavehandel med de kønneste piger i sekten. Efter en pinefuld bearbejdning af realiteterne og erkendelse af lederens smarte psykologiske fif vender de beggetilbage til virkeligheden. Først da tør de give efter for deres forelskelse i hinanden. Selv om historien er lidt højstemt amerikansk er den skrevet med indsigt og troværdighed. Bogen er fængslendeog befinder sig på et letforståeligt plan. Unge i Danmark med eller uden religiøs baggrund vil blive opslugt af det aktuelle emne. Af uforståelige årsager er en del sætninger bogen igennemfremhævet med kursiv.Fortællingen er et interessant bud på problemet sekteriske bevægelser uden påtrængende løftet pegefinger. Omslaget er desværre ikke særlig appellerende. Fra 13 år