Lektørudtalelse

Christian har nedsat sig som praktiserende læge i en landsby nær Viborg og bliver hurtigt populær blandt patienterne. Men der sker mystiske ting i det lille samfund: Hvad skete der med hans forgænger, hvorfor har kollegaens kone blå mærker på halsen, hvem skærer bildæk op? Christian kan ikke bekvemme sig til at søge sandheden, og snart krakelerer idyllen: Kæresten forlader ham, han indleder et forhold til en gift kvinde og efterstræbes af en ung pige, som forsøger selvmord. Sladderen begynder at hviske om, at han render efter kvinder, behandler dem dårligt, vistnok voldeligt, og langsomt går han i opløsning. Det er en velskrevet og godt fortalt roman om de voldsomme kræfter, der gemmer sig bag den stille dagligdag med idylliske skovbryn og fjordudsigt; især den snigende sladder er en ødelæggende magt. Samtidig er den et portræt af en pæn, dygtig, charmerende fyr, som undviger konflikter og kun kan fastholde sin identitet, så længe han kan spejle sig i andres beundring. Tonen i romanen er stemt i mol, og sladdertemaet giver mange halvkvædede viser, som først efterhånden (måske) bliver forklaret. Derfor er bogen sværere at gå til end Ida Jessens tidligere romaner, senest Sommertid, 1999