Lektørudtalelse

Forfatter: Birgit Sloth

Kærligheds- og ægteskabsfortælling om journalisten Krista og plastikkirurgen Torsten. De er omkring 40 år, velstillede og har tre børn sammen. Krista er ramt af en langvarig depression efter at have født dødfødte tvillinger. Under en rejse alene til Island møder Krista den store kærlighed. Forholdet til en islandsk maler bringer hende ud af depressionen. Det tvinger hende også til at vælge mellem et liv i samspil med kunst og natur og et trygt familieliv fyldt med minder og traditioner. Forfatteren er populær på biblioteket for sine to tidligere romaner: Lisinka, 1996 og Den sorte rose, 1999. De foregår begge i 1800-tallet, og har en god historie at fortælle. Intermezzo foregår midt i 1960'erne, men hovedhistorien er tidløs. Det er de følelsesmæssige og psykologiske beskrivelser, der skal bære fortællingen, og det er ikke forfatterens stærke side. Hun bruger forskellige synsvinkler, men det er ikke nok til at nuancere. Personerne er for gode og "rigtige" til at virke troværdige. Romanen virker som en middelgod underholdningsroman i kraft af sit levende, letlæste sprog. Den vil af nogle læses som en positiv, livsbekræftende roman, og tiltale læsere der holder af Jane Aamunds og Ester Bocks bøger