Lektørudtalelse

Gråspurve er ikke de eneste vingede væsener der optræder i disse 11 noveller af Claes Johansen. I flere af teksterne dukker sommerfuglene op som symboler på opbrud og nye muligheder, der pludseligt åbner sig for personerne. Det er ellers de anonyme og stille eksistenser der er flest af i novellerne, som i tid bevæger sig fra besættelsestiden og frem til nutiden og socialt fra den trygge småborgerlighed, der måske ikke er så tryg endda, og til de socialt udsatte og marginaliserede. Under det tilsyneladende almindelige og trygge afdækker forfatteren i kraft af sin evne til at aflytte det talte sprog og gengive replikker, hvordan der er anderledes stærke følelser og konflikter på spil. Der er langt fra portrættet af den midaldrende, desillusionerede musiker, der aldrig er nået længere end til at spille på Oslobåden, og til den unge fyr fra et misbrugermiljø, der tilsyneladende uforvarende er kommet til at slå en kammerat ihjel, han er blot én af bogens mange børn af 1960'ernes og 70'ernes frigjorte forældregeneration. Foruden det gennemgående sommerfugle-motiv krydser personernes veje hinanden i historierne, og læst i sammenhæng skaber de et både raffineret og vedkommende mønster af præcise tidsbilleder og nuanceret tegnede portrætter. CJ debuterede som novellist med Frygtelige Vera og andre noveller 1986 og er nok mest kendt for sin romantrilogi om besættelsestiden