Lektørudtalelse

Forfatter: Lars Larsen

Anvendelse/målgruppe/niveau

En bog om valg og pasning af kæledyr til børn fra 10 år

Beskrivelse

Nogle vil nok kende Ingrid Andersson fra Første kattebog og Første kaninbog, begge (2009/14). Nu kommer så en lignende bog om marsvin og hamstere. Forfatteren skriver engageret om at anskaffe og passe marsvin og/eller hamstere, og teksten suppleres af flotte fotos og muntre tegninger. I 22 kapitler fortæller bogen om racer og dyrenes historie. Efter en formanende indledning er der 14 kapitler om marsvin og 7 kapitler om hamstere. Der er gode ideer til leg og aktivering, daglig pasning og et par sider om sygdomsforebyggelse og -behandling, og i to tests med otte spørgsmål kan man afprøve sin viden om marsvin og hamstere. Den tospaltede tekst er sat i en lille typografi i korte afsnit og med punktopstillinger. Lysegrønne faktabokse med gode råd og særlige oplysninger supplerer teksten. God og dækkende bagside, mens forsiden signalerer yngre målgruppe

Sammenligning

Forfatteren skriver levende og underholdende, og der er mange gode iagttagelser og råd, men bogen bringer ikke noget nyt, og bibliotekerne er rigt forsynet med bøger om marsvin og hamstere

Samlet konklusion

En underholdende bog om marsvin og hamstere, som dog ikke bringer noget nyt om emnet