Lektørudtalelse

Forfatter: Merete Flensted Laustsen

Anvendelse/målgruppe/niveau

3. del af trilogien om unge mænd fra forskellige samfundsklasser og deres søgen efter identitet og flugten fra deres følelser. Fra 14 år

Beskrivelse

Dette er tredje og sidste del af den tematiske trilogi om unge mænd/drenge, der flygter fra deres følelser og her også jager en identitet. Den 17-årige Jon går i gymnasiet og han er en meget smuk dreng, men har bildt sig selv ind at han har alle mulige sygdomme og er bl.a. derfor nødt til at gå med cykelhjelm - for ikke at slå hovedet, når han dejser om. Selvom Jon fremstår nørdet med en passion for universet, bliver han gode venner med Oliver og Nadia. Med dem i billedet begynder Jon at opdage, hvilken seksuel observans han har, eller måske alligevel ikke har. Det bliver op til læseren at regne ud, om han er bøsse eller ej. I det hele taget er denne roman skrevet, med store krav til læseren. Som i de to foregående romaner har Andersen brugt flere sproglige kneb. Titlen Tilfælde, henviser til hele Jons tilgang til og refleksion over livet efter tilfældighedsprincippet. Jon benytter sig af at tale mobil-sprog. Fx skriver mobilens ordbog "får" i stedet for "far", "amok" er "cool". Det kræver en god læser, men undertegnede blev til sidst irriteret at skulle huske mobil-sprog. Tilfælde når ikke helt op på højde med 6, men er meget innovativ og fornyende

Sammenligning

Samme tema er bl.a. i Hovedet i skyerne fra 2009

Samlet konklusion

Tilfælde har ikke helt samme nerve som forgængerne, men det er absolut værd at læse om Jon og hans identitetskrise - bøsse eller ej?