Lektørudtalelse

Anvendelse/målgruppe/niveau

Bogen Plan D hører til i genren kontrafaktisk litteratur, der er en undergenre til science fiction. Men Plan D bør ikke placeres på science fiction hylden. I stedet bør den sættes under krimier, da romanen også er en politikrimi, og forhåbentlig vil den der finde mange lånere, som kan acceptere krimiens spekulative præmis

Beskrivelse

Året er 2011, og vi befinder os i den del af Berlin, der ligger i det stadig kommunistiske Østtyskland. Muren faldt aldrig i 1989. I stedet førte demonstrationerne til, at folk i store mængder fik lov til at forlade Østtyskland, indtil politikerne fik kolde fødder og igen lukkede muren til. Nu mange år senere går det stadig dårligt for landet, men der er håb i forbindelse med en gasrørledning til Vesttyskland, som østtyskerne vil tage sig godt betalt for at lade gå igennem landet. Men et mord på en ældre mand kort før kontrakterne skal underskrives, truer med at sætte en stopper for det. Politikommissær Martin Wegener bliver sat på sagen, der vanskeliggøres af, at alle kan være Stasi-spioner og ingen er til at stole på. Intrigen er god og ideen om et "moderne" Østtyskland er godt beskrevet. Kan man acceptere præmissen for historien, så er Plan D helt klart anbefalelsesværdig

Sammenligning

Andre kontrafaktiske romaner er Fædrelandet, 1992 af Robert Harris, hvor nazisterne vandt 2. verdenskrig, og Mount København, 2010 af Kaspar Colling Nielsen

Samlet konklusion

Kan man acceptere præmissen for historien, så er Plan D helt klart anbefalelsesværdig