Lektørudtalelse

Forfatter: Søren Møller

Kort om bogen

En forfatters oplevelser af Sønderjylland før og nu, illustreret med mange store farvefotos. For turister og for sønderjyder selv

Beskrivelse

Forfatteren har boet og rejst rundt i Sønderjylland og oplevet nogle af landsdelens landskaber, byer, mennesker, virksomheder, museer og kirker. Han beskriver også afdøde og nuværende kunstnere med rod i landsdelen. Han har øjensynligt læst meget om landsdelen og kombinerer det med sine egne indtryk og samtaler med sønderjyder, og det hele træder frem, sådan som det er oplevet og fortolket af ham. Illustreret med mange fotos i store formater af landskaber og bypartier, men ikke mange mennesker. Rundt om i bogen er der placeret korte citater af sønderjyder, som fortæller om landsdelen eller om sig selv

Vurdering

Bogen ligner de såkaldte coffee table books, med meget vægt på det interessevækkende, de spændende historier, de kuriøse træk, og med mange store fotos. Mange af billederne og citaterne er placeret ved andre kapitler, end dér hvor de emnemæssigt hører til

Andre bøger om samme emne

Litteraturen om Sønderjylland er meget omfattende. Hvis man vil læse om landsdelen i en mere grundig form, findes fx Sønderjylland A-Å. Hvis man vil se noget, der både e mere systematisk og som indeholder endnu flere billeder, men i et mere almindeligt billedstørrelse, så findes der bl.a. Henning Dehn-Nielsens Sønderjylland