Lektørudtalelse

Forfatter: Torben Bråe Olesen

Kort om bogen

Billedbog med underfundig humor fortæller for de 3-6-årige om isbjørnen Arne der fryser ved ishavet. Arne drømmer om at komme til de varme lande, men han opdager at ude er godt, men for varmt. Hjemme ved ishavet er der bedst, når man er en isbjørn med pels

Beskrivelse

Den unge isbjørn, Arne, går og fryser på isflagen i ishavet, og han finder en dag et postkort i vandkanten med en isbjørn som ligger på en badestrand. Arne sejler ud til et passerende skib, og han kravler om bord og møder musen Emil og frøen Gilbert. Da Arne kommer til de varmere himmelstrøg er der alt for varmt, og han er ved at få hedeslag, og hans nye venner hjælper med isbad og klipper pelsen af ham. Det ender med at Arne tager tilbage, og hopper på hovedet i det iskolde vand, men han fortryder ikke sin rejse. Forfatteren, der også er illustrator har udgivet mange billedbøger i de sidste godt 10 år, fx Kalle og Giraf bygger en bil og Ti små cyklister

Vurdering

Det er en sjov historie med en pointe. Pointen er enkel, "græsset" er ikke altid grønnere på den anden side, men det kan være godt eller nødvendigt at erfare det selv. Illustrationerne er i vanlig stil fra Jørgen Stamps hånd; dyr med karakteristiske ansigtsudtryk. Der bruges farver, som er transparent akvarel, kridt og heldækkende

Andre bøger om samme emne

Om at finde sig selv og identitet har vi fx Bare jeg ku' brøle! og Hvad kan gøre Gurli glad?