Lektørudtalelse

Forfatter: Lisbeth Thue Hansen

Kort om bogen

Alo, David, Ava og Ray er på flugt, efter deres by er faldet. De er kommet fra hinanden og er bekymrede. Du kan læse om en vild og hæsblæsende flugt med Zombier i hælene. Frilæsning og gys for børn fra 9 til 11 år

Beskrivelse

6. bog i serien "Zombie jæger", der omfatter 8 bøger. Forrest får man en oversigt over seriens personer samt et lille resume, der beskriver, hvordan zombie-virussen brød ud og bredtes. Zombier florerer overalt og er levende døde, og når de bider levende, bliver der flere og flere af dem. De 21 kapitler bliver skiftevis fortalt af de to hovedpersoner og søskende Alo og Ava. Der er kommet fra hinanden i flugten fra deres by, der blev invaderet. De oplever en del modstand i flugten. Alo og hans ven David bliver taget til fange af kæmpen og en flok zombiefanger, der har kurs mod Camp X. Alle er på vej for at finde kemikeren, der kan lave modgiften og vaccinen. Ava og Ray samt hunden Sne kryber gennem kloakkerne og møder der Mira, der fører dem videre, men de bliver advaret mod at opsøge Camp X

Vurdering

Historien er så spændende fortalt, at man ikke slipper den. Sort hvide tegninger illustreret fint historien. Der er splatter og action til sidste side, og jeg ser frem til syvende bind

Andre bøger om samme emne

 De levendes land af Bødker og Zombierne - Emmas bog af Nordin foregår i samme univers