Lektørudtalelse

Forfatter: Christine Christensen

Kort om bogen

Stilfærdig fortælling om to menneskeskæbner, der flettes ind i hinanden og om parforholdets vildveje, når begge har en tung bagage med sig. Fortrinsvis til et ældre segment, der holder af roligt fremadskridende hverdagsskildringer uden den store dramatik

Beskrivelse

Hannah, kunstmaler på 55 år, opdager pludseligt at hun har en anden far end ham, hun er vokset op med, og hun begynder at grave i barndommens hemmeligheder med en manio-depressiv mor og en fraværende far. Samtidig indleder hun et forhold til den noget yngre Vladimir, som hun har mødt på en rejse. Han er flygtet til Danmark fra Kroatien og er præget af tiden som soldat under krigen i Eksjugoslavien. Det er ikke let at få et forhold til at fungere, når begge parter søger en forsoning med fortiden

Vurdering

Lavmælt fortælling om en kvindes dagligdag med tilbageblik til barndommen og ungdommen i 1970'erne. Velskrevet, men de mange detaljer og udførlige beskrivelser giver en langsomt fremadskridende historie uden nogen egentlig spændingskurve

Andre bøger om samme emne

Den rolige fortælletone minder mest om forfatterens øvrige bøger. Nattens stemmer af Nina Belling handler også om en kvinde, der lever et helt almindeligt liv, der ændres ved mødet med en anden menneske og skæbnens finurligheder