Lektørudtalelse

Forfatter: Tina Schmidt

Kort om bogen

Genoptryk af fire af Tolstojs moralske folkefortællinger. Både for almene læsere og Tolstoj-fans

Beskrivelse

De fire fortællingers samlende punkt er, at de er folkefortællinger om jævne landfolk. På forskellig vis udfolder historierne det kristne næstekærlighedsbegreb i en morale, hvor menneskene enten belønnes for godhed eller af Gud/Satan straffet for synd. "Pas på ilden" behandler temaet nabotilgivelse, "Jord, jord" konsekvenserne af materielt begær, "Hvad menneskene lever af" belønning for næstekærlighed og "De to pilgrimme vises" om kærlighed over religiøs pligtopfyldelse

Vurdering

Novellerne er realistiske og egentlig meget lette at læse, næsten som legender eller bibelske lignelser. Moralerne i alle historier er stærkt kristne

Andre bøger om samme emne

Hver af de fire noveller er tidligere udgivet og oversat til dansk, hvor de enten optræder sammen, eller med andre fortællinger i forskellige udgivelser. Anden relevant læsning kunne være Selma Lagerlöfs Kristuslegender (Ved Anne Marie Bjerg) senest oversat i 2001