Lektørudtalelse

Forfatter: Boy Olesen

Kort om bogen

Gorillaen er et spændende dyr, der også kaldes for en menneskeabe, men hvorfor? Og så drikker den ikke vand. Selvlæsning for 7-10-årige

Beskrivelse

To forskellige gorillaarter, og hvor de lever, er noget af det der bliver fortalt om, ligesom gorillaens levevis, hvad den spiser, hvordan det sociale liv foregår i flokken og hele formeringen beskrives. Bogen indeholder mange farvefotos, og der er løbende gennem bogen faktabokse, der forklarer nogle ord fx hvad er en planteæder? Hvad betyder ordet drægtig? For hvert dobbeltopslag er der en QR-kode, fx en hvor man får læst bogen op, man ser en gorilla klatre og man ser en gorillaunge. Bogen afsluttes med 4 paratvidensspørgsmål om gorillaen

Vurdering

En fin lille fagbog, der indeholder rigtig mange interessante oplysninger. Teksten er veltilrettelagt, formuleret i korte sætninger, og svære ord som forklares i fakta-boksene, er fremhævet med fed skrift. De mange farvefotos er rigtig gode, og meget informative

Andre bøger om samme emne

Kan sammenlignes med Aber