Lektørudtalelse

Forfatter: Inge Lykke

Kort om bogen

Hvad er magi egentlig? Nomen Menza drømmer om at kunne magi. Ved hjælp af en gammel nom får Menza en dag sit ønske opfyldt. Læs selv til børn på 7-8 år

Beskrivelse

Nomen Menza keder sig. Han driller de andre nomer. Han ville ønske, at han kunne magi. En gammel nom tager fat i Menza og siger, at han skal gå ud i skoven. "Du har glemt noget ude i skoven," siger den gamle. Her ude finder Menza en sær sten. Han lægger sig på stenen og siger: "Bare her var et legehus." PLOF - så skyder der et legehus op af sandet. Menza ønsker og ønsker og på magisk vis, skyder de ønskede ting op af sandet. Teksten er sat med store typer. Enkelte dele af teksten står i talebobler. Illustrationerne fylder mere end teksten på siderne. Bogen har lix 12

Vurdering

Bogen har nogle fantastisk flotte, farverige og medfortællende illustrationer, som helt klart vil tiltrække mange drenge. Nomerne er tegnet så de ligner ninjaer. Nomerne kan også være gode krigere, som bekæmper det onde. En fin drengebog, som taler til fantasien

Andre bøger om samme emne

Der findes en originaludgave fra 2012: Den magiske nom. Her er der tale om en billedbog. Bøgerne kan sammenlignes med serien om Neko fx Ninja i fare og serien om Ninja Niller fx Ninja Niller vender tilbage. Der er mere tekst i sidstnævnte serie