Lektørudtalelse

Forfatter: Per Månson

Kort om bogen

Engelske Parks, der har levet og undervist 30 år i Italien, indfanger i denne fascinerende bog Italiens sjæl ved at beskrive sit liv på jernbanerne. Dels den daglige pendling mellem Verona og Milano, dels afstikkere til Syditalien og Sicilien. For italienselskere og togentusiaster og alle andre, der sætter pris på godt sprog og engelsk humor

Beskrivelse

Tim Parks er engelsk litteraturkritiker, underviser på universitetet i Milano og forfatter. Dette er den første bog oversat til dansk. Han har skrevet flere bøger om Italien og blev i 2005 bedt om at skrive en tidsskriftartikel om de italienske jernbaner. Det blev til 105 sider, der dog blev forkortet inden udgivelsen, men de trykkes i helhed her sammen med nyskrevet materiale om de nye højhastighedstog i Norditalien og fraværet af noget som helst nyt i Syditalien og på Sicilien

Vurdering

Det kan synes som et snævert emne, men det lykkes i den grad for forfatteren at få sagt noget generelt om Italien og det oven i købet på en meget morsom måde i et flot og elegant sprog

Andre bøger om samme emne

Det er en klassisk rejsebog i causerende stil som fx Michael Palins rejsebøger