Lektørudtalelse

Forfatter: Michael Linde Larsen

Kort om bogen

Med afsæt i sin egen kræftsygdom digter Maria Gerhardt om det hvide lukkede hospice i Nordsjælland, hvor de terminalt syge bor. Både personer i berøring med dødelig sygdom og læsere af god litteratur kan læse med

Beskrivelse

I en nær fremtid fungerer store dele af Nordsjælland som et kæmpe hospice, hvor hovedpersonen sammen med andre bor isoleret fra omverdenen. Dagene går med behandlinger, indtagelse af god juice, badning, kortspil og anden adspredelse. Hovedpersonen filosoferer over livet i og uden for området sammen med sin ven Mikkel. Maria Gerhard er også kendt som dj under navnet Djuna Barnes. Hun debuterede i 2014 med den selvbiografiske roman Der bor Hollywoodstjerner på vejen. I 2015 vandt hun Politikens Litteraturpris for digtsamlingen Amagermesteren

Vurdering

Det er en bog med sprogligt overskud og originalitet. En krydsning af en fantasy/science-fictionsroman, sygdomsroman og bekendelseslitteratur. I sproget ligger en slet skjult sarkasme. Det fungerer, og i kraft af den stramme komposition med afsluttede tekststykker på hver side, bliver det en stærk læseoplevelse

Andre bøger om samme emne

Bogen ligger fint i forlængelse af Maria Gerhardts første bog Der bor Hollywoodstjerner på vejen. hvor hun også skriver om sin kræftsygdom. Den fantasifulde beskrivelse af et Danmark i den nærmeste fremtid kan minde om Mount København