Lektørudtalelse

Forfatter: Grethe Lorentzen

Kort om bogen

Hvad er stilhed? Hvor er den? Hvorfor er den vigtigere end nogensinde? 33 forsøg på svar til de, der søger stille nærvær i en støjende verden

Beskrivelse

Erling Klagge er norsk polfarer, bjergbestiger, forlægger og advokat. At lukke verden ude handler ikke om at vende ryggen til omgivelserne, men om at se verden lidt tydeligere, holde fast i retningen og forsøge at elske livet, siger han. I sine svar tager han udgangspunkt i, og fortæller om sine egne erfaringer og oplevelser, mens han citerer forfattere, kunstmalere, komponister og filosoffer, bl.a. Heidegger, som kun lige kunne ane omfanget af den teknologiske udvikling, men alligevel forudså, at mennesker ville blive ressourcer for teknologien

Vurdering

Bogen er blevet til som svar på Erling Klagges fundering over stilhedens væsen. I 33 korte kapitler kredser han om vores behov for stilhed, og om vejene til at nå ind i stilheden - ved at fortælle om sig selv og reflektere over sine oplevelser og visdomsord fra andre. Bogen kan nydes i små doser til en lille eftertænksom pause

Andre bøger om samme emne

 Lyt til stilheden og På sporet af stilheden beskæftiger sig begge med at opleve stilheden fra hvert sit perspektiv