Lektørudtalelse

Forfatter: Maria Sjøblom

Kort om bogen

Lunaren Cress bliver holdt isoleret i en rumkapsel og den onde dronning Levana tvinger hende til at lede efter Cinder. Men Cress vender sig mod dronningen og forsøger at hjælpe både Cinder og Scarlet i deres oprør mod Lunarenes overtagelse af jorden. For alle, der elsker "fairytale retellings" og unge science fiction fans

Beskrivelse

Cress er vokset op helt alene i sit fængsel i det ydre rum. Svævende i sin rumkapsel hacker hun sig ind i jordens kæmpe informationsstrøm. Hun ved efterhånden alt om Cinder, Scarlet, Ulv og Kaptajn Thorne. Cress vil hellere hjælpe Cinder end afsløre hende og hun får en advarsel igennem til mandskabet. Det får store konsekvenser for dem alle. Den isolerede Cress er blevet forelsket i den flotte Kaptajn Thorne. Men kan han leve op til Cress' romantiske fantasi? Der er ikke meget plads til romantiske drømmerier, nu hvor de er styrtet ned i en nødesløs ørken og må kæmpe sig frem for at redde Cinder, Scarlet og Ulv. 3. del af "Lunar krøniken", der starter med Cinder

Vurdering

Eventyret om Rapunzel er inspirationen bag Cress, en ung isoleret pige, som formår at tage det rette moralske valg. Det gælder om at holde rede på mange sidefortællinger her i 3. bind, hvor både Cinder, Scarlett og Cress er hovedpersoner i den storslående fortælling om kampen for Jordens frihed

Andre bøger om samme emne

Hvis man er vild med "fairytale retellings" kan C.J. Redwines serie "En Ravenspire-roman", der starter med Skyggernes dronning, anbefales