Lektørudtalelse

Forfatter: Merete Trap

Kort om bogen

Hati, hati betyder "Pas på dit hjerte" på balinesisk. Men når forelskelsen rammer, kan det være sværere end man tror, at passe på sit hjerte. En romantisk roman for unge læsere, om to unge pigers rejse i Østen

Beskrivelse

Veninderne Maja og Lise Lotte er færdige på gymnasiet, og tager på en rejse i Østen som backpackere. Første stop på turen er Bali, hvor Maja møder den smukke balineser Sama. De to forelsker sig hovedkulds i hinanden, men Maja må med de andre backpackere videre på rejsen, og Sama skal blive hjemme og fortsætte sit lægestudie. Maja og Lise Lotte møder også andre backpackere, fester og tager på ture til fx Taj Mahal. Men Majas savn til Sama er stort. JG Gylling har senest udgivet Endorfino

Vurdering

En fin lille roman for unge, om det første store eventyr som backpacker og om en ferieforelskelse der ikke vil klinge af. Om hvad der sker, når en vesterlandsk traveller og en hindu fra Bali, forelsker sig i hinanden. Hovedpersonen har nogle fine, voksne overvejelser omkring de benspænd der er for kærlighed på tværs af kultur, geografi mm. Handler også om rejseeventyr, venskaber og om at passe på hinanden. Bogens kapitler er korte og bogen er generelt nem at læse

Andre bøger om samme emne

Kan sammenlignes med andre ungdomsromaner om backpacking og ferieforelskelser. Her kan fx nævnes Trisse Gejls Bombay-blues