Lektørudtalelse

Forfatter: Louise Hede Jessen

Kort om bogen

Efter krigen lever Ingrid på den norske ø Barrøy med sin lille datter Kaja. Kajas far forsvandt pludselig, så Ingrid begiver sig af sted med barnet på armen for at finde ham igen. På sin vej møder hun mange skæbner. For læsere af nordisk litteratur og skæbnefortællinger

Beskrivelse

I 1946 lever Ingrid stadig på øen Barrøy i Norge, nu sammen med sin 10 måneder gamle datter Kaja. Kajas far er den russer, som drev i land på øen under krigen, og som Ingrid passede og plejede inden han forsvandt sporløst. Sammen med Kaja begiver Ingrid sig sydpå i landet for at finde russeren igen. På sin vej finder hun husly og møder mennesker, som hjælper hende med sit ærinde. Bogen er 3. bind i serien om Ingrid og en direkte fortsættelse af Hvidt hav

Vurdering

Som med forrige bind er stilen meget underspillet og poetisk. Man bliver følelsesmæssigt investeret i Ingrids liv, og hendes søgen efter kærligheden. Det anbefales at læse serien i rækkefølge for at få det største udbytte af nærværende bog

Andre bøger om samme emne

Foruden Jacobsens tidligere bøger, er norske Per Pettersons romaner også meget sammenlignelige. Fx Ud og stjæle heste