Lektørudtalelse

Forfatter: Stine Bille

Kort om bogen

"Niko", "Sola" og "Flint" er tre nye letlæst tegneserier i serien "Taynikma" skrevet af forfatteren Jan Kjær. De tre bøger handler alle om børn med magiske og overnaturlige evner og kræfter. For de 7-9-årige

Beskrivelse

"Niko" handler om en dreng der kan fange skygger, og bruge dem til at kæmpe med. Denne magiske evne får han brug for, da han skal hjælpe sin ven med at fange en tyv. I "Sola" bruger pigen Sola solen til at helbrede mennesker med. En dag møder hun en lille flyvende pige, der har brug for Solas hjælp til at redde en ånd. Mon Sola kan det? I tegneserien "Flint" laver drengen Flint gaver til sin ven Dako - som er en kæmpe stor statue. Hans ven Ask griner af ham, men da en flok orker overfalder de to drenge, begynder jorden at ryste og hvem kommer drengene til undsætning? Alle tre tegneserier har lix 8, og kan læses uafhængigt af hinanden

Vurdering

I disse tre vellykkede letlæsnings tegneserier er der både dynamik, humor og action. Teksten er let at læse, og tegneseriemediet gør dem både appellerende og læse-støttende. Illustrationer er den kendte manga inspirerede tegnestil med udtryksfulde, sjove og fantasifulde personer og figurer

Andre bøger om samme emne

En anden spændende fantasy serie til begynderlæseren kunne fx være Sarin og Stjernetårnet fra "Sarin-bøgerne"