Lektørudtalelse

Forfatter: Maria Sjøblom

Kort om bogen

Grace føler sig fanget i et kærlighedsløst forhold. Men nogle gange skal man bare igennem alle sorgens faser, før man kan komme videre med sit liv. Realistisk roman - særligt for yngre kvinder - om et parforhold, der ikke længere er rigtigt

Beskrivelse

Grace bor sammen med sin første kærlighed, Jon. Grace passer sit arbejde som klinikassistent, men Jon har mistet sit arbejde og synker mere og mere ind i selvmedlidenhedens tåger. Grace er bange for at gøre ham ked af det, bange for at gøre ham vred og måske mest af alt bange for at give slip på drømmen om de to for evigt. Grace har ikke noget familie og er helt alene i verden, hvis ikke hun længere har Jon. Men en dag kommer der et uventet brev fra fortiden og Grace må beslutte sig for, hvordan hendes liv skal leves fremover. Bogen er bygget op om sorgens fem faser: benægtelse, vrede, forhandling, depression og accept

Vurdering

Carey Heywood skriver som altid godt, men dette er en af hendes mere stille romaner. Her er ikke de store udsving, men til gengæld bevarer historien en realistisk tone, som ind imellem kan være sjælden at finde i New Adult-bøger. Hele historien fortælles fra Graces synsvinkel og der bliver ikke boret i Jons forvandling til en skræmmende, egoistisk og følelseskold ung mand

Andre bøger om samme emne

Fans af Carey Heywood vil også nyde Jennifer L. Armentrouts serie "Wait for you", der starter med Vent på mig