Lektørudtalelse

Forfatter: Jacob Holm Krogsøe

Kort om bogen

En tidligere spion bliver fundet død i en bus. Det bliver starten på en kæderække af hændelser der både rækker tilbage mod den kolde krig og mod nutidens London. Spionthriller og til dem med interesse i spændingslitteratur

Beskrivelse

Dickie Bow, en tidligere gadeagent/spion, bliver fundet død i en bus. Er det mord eller er den gamle mand bare død af naturlige årsager? Jackson Lamb, der leder de såkaldte "Slagteheste" (agenter der er faldet i unåde) begynder at undersøge omstændighederne omkring Bows død. Og han finder en mobiltelefon hvor der kun er en ikke-sendt besked hvor der står "Cikader." Et begreb der får Lamb til at tænke på den kolde krig og hemmelige russiske celler. Samtidig har en russisk rigmand store planer i London og som brikkerne begynder at falde på plads, ser Lamb og hans kollegaer et billede af noget der kan udvikle sig i en katastrofal retning. Andet bind i serien "En ¤sag for Jackson Lamb"

Vurdering

En intet mindre en fremragende og velskrevet spionthriller. Plottet er fint men det er for alvor karakterne, anført af den grove Lamb, der løfter romanen op på et meget højt niveau. Som her hvor man fornemmer fortidens storhed og nutidens forfald: "River kom i tanker om øjeblik året før, hvor han havde fået et glimt af den Lamb, der havde udkæmpet den krig. Så selv om Lamb nu var en fed, doven skiderik, var han tilbøjelig til at tro på ham."

Andre bøger om samme emne

Kan sammenlignes med spionbøger af John le Carré og kvalitetsmæssigt er serien om Jackson Lamb på samme høje niveau