Lektørudtalelse

Forfatter: Sanne Mendel

Kort om bogen

Fantastisk god roman om kriminalassistent William Warwick, som skal balancere privatlivet med den farlige opgave at fange en narkobaron. For læsere, som holder af skønlitterære bøger, der lugter lidt af krimi uden at være det

Beskrivelse

Kriminalassistent Warwick bliver forfremmet til politikommissær, og han og hans afdeling bliver forflyttet til Narkoafdelingen. Her får de til opgave at fange narkobaronen Rashidi. Det lykkes Warwick at få overtalt sin tidligere bekendte, den kriminelle, Adrian Heath, til at blive stikker. Det viser sig at blive en dødsensfarlig beslutning. Samtidig planlægger Warwick sit bryllup med sin forlovede, Beth. Det kræver en del forberedelse, og der venter en overraskelse for det kommende ægtepar. Andet bind i "Warwick-serien". Første bind i serien hedder Øjet der ser

Vurdering

Gribende og velskrevet roman, som både er meget underholdende og meget britisk i udtryk og fortælling. Det hele foregår meget stille og roligt, og den kan varmt anbefales. Bogen kan godt læses uafhængigt af første bind i serien, men det anbefales at læse dem i rækkefølge, da det hele så hænger lidt bedre sammen

Andre bøger om samme emne

Ønsker man at læse andre gode skønlitterære seriebøger, kan Jan Guillous forfatterskab anbefales, fx Enden på historien