Lektørudtalelse

Forfatter: Camilla Bøcher Roesen

Kort om bogen

Advokaten Alisons liv har det hele; mand, barn og en karriere der kører på skinner. Men under overfladen er det hele ikke som det ser ud. For læsere af domestic noir-genren

Beskrivelse

På overfladen ser Alisons liv perfekt ud. Hun bor i et stort hus med sin mand og datter, og hendes advokatkarriere er på vej i den rigtige retning da hun får sin første mordsag. Men Alison drikker lidt for meget, har svært ved at tage sig af sin familie, har en affære med en kollega og noget i mordsagen er ikke helt som det skal være. Samtidig modtager Alison SMS'er med truende indhold fra et anonymt nummer. "Bitter frugt" er Harriet Tyces debut

Vurdering

"Bitter frugt" er en ganske udmærket tilføjelse til domestic noir-genren. Den tvister undervejs, så man som læser har svært ved at finde ud af hvad der egentlig sker, og hvem Alison kan stole på. Spændingskurven er høj og det er i den grad en pageturner

Andre bøger om samme emne

Romanen lægger sig meget op af andre domestic noir-thrillere, som Kvinden i toget og Kvinden der forsvandt