Lektørudtalelse

Forfatter: Allan Thomsen Volhøj

Kort om bogen

Konflikterne i Syrien er mange, og i spidsen for det hele står en mand, Bashar al-Assad, Syriens enerådende præsident. Portræt af Bashar al-Assads usædvanlige vej til magten. Til interessere i konflikten i Syrien

Beskrivelse

At sige Bashar al-Assad er roden til alt ondt i Syrien er en overdrivelse, for det ligger mange komplekse konflikter og uoverensstemmelser under overfalden. Bashar al-Assad har som præsident redet flere storme af, selvom han måske ikke syner som den stærkeste leder. I denne bog af Adam Holm tegnes et portræt af Syriens diktator Bashar al-Assad. Holm fortæller om al-Assad noget anderledes vej til magten. Om en mand der egentlig var taget til London for af være øjenlæge men, efter brorens død, tog tilbage til Syrien for at blive en del af det regerende Baath-parti, og senere leder af landet

Vurdering

Holms bog om al-Assad er et grundigt og læseværdigt portræt af en mand, der på mange måder er en usædvanlig diktator, der både virker kejtet og godmodig, men samtidig koldblodig og nådesløs. Holm skriver kækt og skarpt. Bogen er nem at læse, trods den store kompleksitet i landet

Andre bøger om samme emne

Af andre bøger om borgerkrigen i Syrien og årsagerne dertil findes bl.a. En by i krig, Du må ikke græde - for så mister du blod og Over grænsen