Lektørudtalelse

Forfatter: Kresten Søe Christensen

Kort om bogen

P.D. James har med Adam Dalgliesh som Christie med Poirot og Sayers med Peter Wimsey klassikerstatus i genren. Serien på 14 bind genudgives her fra start. For krimi-klassiker fans

Beskrivelse

En genudgivelse af krimidronningens tre første Dalgliesh bøger i oprindelig rækkefølge ift. originaludgaverne fra 1962, 1963 og 1967. Den stille kriminalinspektør fra Scotland Yard opklarer her 3 ærkeengelske klassiske mordmysterier med start i "Dæk ansigtet til", hvor en stuepige myrdes, efter at hun bliver forlovet med sønnen på godset Martingale. Derefter udfordres Dalgliesh i "Kniven i hjertet" af et knivmord på en psykiatrisk klinik, hvor alle tilsyneladende har haft motiv og adgang mordvåbnet. Endelig går Dalgliesh i "Unaturlige årsager" glip af en afslappende ferie hos sin tante i Suffolk, da han involveres i opklaring af et mysterium om en forsvundet krimiforfatter

Vurdering

Ærkeengelske velskrevne klassiske krimier med udspring i engelsk 1960'er miljø - masser af personinteraktion, altmodisch med adstadigt tempo og "pæne gammeldags" mord uden udpenslet vold og sex. Bøgerne er velfungerende i deres plot med gode samtidige miljøer og personer med bud til senior krimipublikummet. Den uændrede danske bearbejdelse virker lidt bedaget, men understøtter 1960'er atmosfæren

Andre bøger om samme emne

Til fans af klassiske krimier som Christie, Sayers og fx Inspector Morse på TV