Lektørudtalelse

Forfatter: Jens Rasmussen

Kort om bogen

Jack Reacher bliver samlet op af FBI, da han passer til profilen af den seriemorder de jager. Da et mordoffer mere dukker op, bliver Reacher forfremmet fra mistænkt til konsulent. Til læsere af spændingbøger

Beskrivelse

Jack Reacher er næsten faldet til ro nær New York, i eget hus, og med advokatkæreste på Manhattan, da han samles op af FBI-agenter mistænkt for mord på en række kvinder. Kvinderne er fundet døde i badekar fyldt med armygrøn maling. Da et yderligere offer findes står det klart at Reacher ikke er morderen, så han afpresses af FBI til at være konsulent for opklaringen. "Gæsten" er kronologisk 4. del af Jack Reacher-serien udgivet på originalsproget i 2000, men kommer først nu på dansk. Kan læses selvstændigt

Vurdering

Hovedpersonen Jack Reacher er en ensom ulv og forhenværende elitesoldat med nogle exceptionelle færdigheder. Han er stor, stærk og lynende skarp, både i pæren og i replikken. Det er både en styrke og en svaghed ved bogen. For lige så underholdende det er når Reacher slår på tæven, ligeså langtrukket kan opklaringen nogle gange føles, når han kører, flyver og flirter sig rundt i USA mellem forskellige gerningssteder. Opklaringsdelen fylder mest og der er overraskende lidt action i bogen, hovedpersonens evner taget i betragtning. Men derudover flyder teksten fint og man er alt i alt udmærket underholdt

Andre bøger om samme emne

Terrorekspert Ray Mason fraVidnet af Simon Kernick er en britisk pendant til Jack Reacher