Lektørudtalelse

Forfatter: Camilla Bøcher Roesen

Kort om bogen

Baronesse Dorthea ser tilbage på et liv som kvinde i en velhavende familie, hvis gods skal drives videre. For læsere af portrætterende romaner med kvinder i hovedrollen og for læsekredse

Beskrivelse

Dortheas far forventer, at hun sørger for at familiens gods drives videre efter hans død. I en blanding af minder og nutid fortæller Dorthea sin historie fra ung til gammel. Om livet på godset under 2. verdenskrig, om ulykkelig kærlighed, om ulykkelige ægteskaber og om livet i en velhavende familie i første halvdel af 1900-tallet. Og om alle de valg Dorthea tog, der fik afgørende betydning for hendes liv. Et malet portræt af Dorthea spiller en rolle hele vejen gennem fortællingen

Vurdering

Fin, velskrevet roman om livet i Danmark i en velhavende familie set gennem en kvindes øjne. Fungerer godt med vekslingen mellem gamle Dorthea og Dorthea fra ung og til gammel

Andre bøger om samme emne

Af andre romaner med historisk perspektiv og kvinder i hovedrollen kan nævnes Henriette Rostrups Grevinden eller Maria Hellebergs Kvinderne fra Thy, som er første bog af fire i en serie