Lektørudtalelse
Kort om bogen
Denne praktiske håndbog præsenterer en række redskaber og metoder til styrkelse af klassernes læringsfællesskaber. For lærerstuderende samt undervisere i udskolingen og på ungdomsuddannelserne
Beskrivelse
Bogen er delt i to dele. En teoretisk og en praktisk. Første del klæder læseren fagligt på til at kunne forstå processerne i læringsfællesskabet. Dette gøres i en blanding af teori og forskellige cases fra praksis. Anden del præsenterer en række konkrete øvelser og metoder til styrkelse af klassefællesskabet samt arbejde med konflikter
Vurdering
Det er en virkelig god bog. Velskrevet, inspirerende og med en masse konkrete værktøjer til det pædagogiske arbejde med læringsfællesskaber. Værktøjerne er nemme at overføre til egen undervisningspraksis, ofte sjove og giver både elever og undervisere lyst til at lykkes i fællesskab
Andre bøger om samme emne
Vil man læse mere, vil det være oplagt også at læse forfatterparrets to bøger God klassekultur og Tryk på kontakten. Eller man kan vælge titlen Spot på trivsel i skolens ældste klasser eller teamredskabet "Orkestermodellen i spil", der starter med Orkestermodellen i spil. Bind 1