Lektørudtalelse
Kort om bogen
Fagbog om hunde. Læs om deres historie og om 13 forskellige racer. Til de 8-11-årige
Beskrivelse
To bøger i serien "Fakta max", der er lette fagbøger med mange fotos. "Vilde maskiner" indledes med lidt generelt om maskiner. Derpå 15 opslag om de særlige maskiner, fx en kastemaskine, rutsjebaner, monstertruck og robotter. Den afsluttes med fremtidens vilde maskiner. Bogen har lix 26. I "Hunde" fortælles historien om, hvordan hunden stammer fra ulven og har udviklet sig til menneskets bedste ven i dag. Derpå præsenteres 13 populære racer, fx labrador, fransk bulldog og malteser. Bogen afsluttes med en liste over forskellige jobs, som hunde har. Bogen har lix 29. Begge bøger har mange fotos og teksten suppleres af faktabokse. De afsluttes med henvisninger til "læs mere" og stikordsregister. De har hårdt omslag og er i A4-format. Der er gratis opgaver på forlagets hjemmeside. Forfatteren har lavet mange fagbøger, fx Dinosaurer i samme serie
Vurdering
Det er to virkelig gode bøger. De har spændende fakta og interessante historier. Teksten er letlæselig og der er mange flotte fotos
Andre bøger om samme emne
Der kan også læses om hunde i Hunde fra serien "Fakta. Maxi" og om maskiner i Store maskiner fra serien "Min første bog. Teknik og videnskab."