Lektørudtalelse
Kort om bogen
Lui planter en masse i drivhuset. Så kommer koen Koko og skider. Men heldigvis er kolort godt for planter. Letlæst for 7-8-årige
Beskrivelse
"Lui ser en løs ko! Shit!", "Lui har en løs tand" og "Lui ser en pismyg" er tre nye bøger i serien om "Lui". Bøgerne er i serien "Lyn. 3". Lui hjælper sin mor med at plante i drivhuset, indtil der kommer en ko løbende. Når Lui har en løs tand, skal den ud, så han kan give den til tandfeen. Men det gør ondt, så han må have hjælp af bøllen Brian. Da en myg angriber Luis ben, vil han gøre alt for at få ram på myggen. Men det er ikke helt let, når myggen er så snu. Bøgerne har lix 3-5 og let 10-11, og der kan hentes elevaktiviteter til bøgerne på forlagets hjemmeside
Vurdering
Tre sjove historier om Lui der har små problemer, som føles som store problemer. Koen laver en virkelig stor lort, mens Lui skal ordne planter. En pismyg skal bare dø, også selvom man glemmer, at man var ved at rydde op. Og rokketænder er svære at få ud, når de gør ondt, og så må man jo prøve alle mulige metoder i stedet for at vente på, at de falder ud selv. Bøgerne er spækkede med livlige og humoristiske illustrationer, som samtidig understøtter læsningen ved at vise handlingen i historien
Andre bøger om samme emne
Du kan læse mere om rokketænder i En løs tand!. I Fis med en gris er der også dyr, der laver lort. Og så kan du læse om børn der vil have ram på myg i Musa og myggen og Max ser en myg