Lektørudtalelse

Forfatter: Steffen Gordon Nielsen

Kort om bogen

Underholdende spændingsroman, hvor forfatteren fermt bruger sin viden om det afrikanske kontinent i handlingen. I dette 8. bind om forretningsmanden Frank Grabowski, ser han tilbage på hvordan karrieren begyndte i Afrika. For læsere der sætter pris på en actionmættet og lettilgængelig oplevelse

Beskrivelse

Kim Højgaard Rasmussen (f. 1957) var i en længere årrække ansat som virksomhedsleder i bl.a. Nigeria og Ghana, og har i sit forfatterskab ofte ladet handlingen udspille sig i Afrika. Det gælder også denne bog i serien "Flammetræet", som efterfølger UndsætningenVi er tilbage i 2008 og Frank er netop vendt hjem til Danmark, efter nogle måneder som leder på en cementfabrik i Liberia. Han tilbydes en ny periode på fabrikken, kun for at opdage, at de problemer som han oplevede sidste gang, kun er blevet meget værre. Han må bl.a. slås med en sygelig jaloux ekskæreste og har store problemer med fabrikkens distributør, og pludseligt befinder han sig i livsfare

Vurdering

Velskrevet spændingsbog, hvis force er skildringerne af det afrikanske kontinent, hvor man tydeligt mærker forfatterens viden og kærlighed. Den kan læses som en selvstændig værk, men det anbefales at have læst novellen "Afrikadebutanten" først, da den giver noget baggrund for historien. Novellen findes i Fra Vallensbæk til Vestafrika og på forfatterens hjemmeside: www.accessafrica.dk

Andre bøger om samme emne

Andre spændende bøger der foregår i Afrika er fx Kilderne i Samburu og Tigerens år