Lektørudtalelse
Kort om bogen
Bevægende romandebut om teenagedrengen Hilbert, der vokser op i efterkrigstidens Tyskland som uægte barn af en sort soldat og en fattig hvid kvinde. For læsere af ny dansk litteratur, opvækstfortællinger og familiehistorier
Beskrivelse
Teenageren Hilbert har det svært både i skolen, hvor han bliver ydmyget og drillet med sin hudfarve, og derhjemme, hvor hans mor kæmper med fattigdom, udstødelse og alkoholisme. Han er alene i verden med sin elskede lillesøster, som han passer på. Da han bliver messedreng finder han et fristed i kirken. Mikas Lang har tidligere skrevet essays og digte om racisme
Vurdering
Overbevisende romandebut, der væver de nære relationer ind i den kollektive historie om den afrikanske diaspora i Europa. Mikas Lang kredser om kristendom, queer seksualitet, maskulinitet, vold, fattigdom, kærlighed og ikke mindst racisme i en fabulerende og gribende historie. Fortællingen er skrevet i et smukt og poetisk sprog
Andre bøger om samme emne
Romanen Mit hjerte er en automat foregår også i Tyskland og handler om en ung, farvet kvindes liv i et land med hvide traditioner