Lektørudtalelse

Forfatter: Ingelise Blom Hansen

Kort om bogen

Neko Ninja møder tre krigere, der skal bekæmpe et uhyre. Neko vil gerne med, men det må han ikke, selvom han er ninja. Neko har sit sværd med, og måske kan han alligevel gøre noget? Fra 7 år

Beskrivelse

4. del af serien "Neko bliver ninja". Mester Kobo har lavet et sværd til Neko. Da Neko skal kæmpe mod et uhyre, hjælper sværdet ham på en særlig måde. Bogen er gennemillustreret med farvede tegninger, der dækker hvert opslag. På hver side er der 3 til 9 linjers tekst. Bogens sværhedsgrad er lix 7 og lettal 18

Vurdering

Endnu en lille velfortalt historie om Neko. Denne gang er moralen, at selvom man er lille og ikke så stærk, så kan man godt være klog og løse et problem. Illustrationerne følger handlingen tæt og understøtter læsningen. Bogens første side give en kort introduktion, så bøgerne kan læses uafhængigt af hinanden

Andre bøger om samme emne

Det er en god ide at læse de andre bøger i serien: Neko bliver ninja, Ninja i fare og Ninja på flugt. Har man lyst til flere bøger om en ninja, er Rune Fleichers bøger om Niller også populære fx Ninja Niller - samlebog del 1 & 2

Materialevurdering oprindeligt udarbejdet til udgave fra 2016