Lektørudtalelse

Forfatter: Vera Jensen

Anvendelse/målgruppe/niveau

Bogen henvender sig til unge fra 12 år. Den vil især være for de, der interesserer sig for rejser til mystiske og fremmedartede steder

Beskrivelse

Charlotte Blay har skrevet adskillige ungdomsbøger, hvor handlingen udspilles i fremmede og fjerne omgivelser. Hun har selv rejst meget og har tilsyneladende foretaget en grundig research, inden hun har skrevet sine bøger. Denne gang har forfatteren da også selv arbejdet som cowboy på en canadisk ranch. Bogen er spændende og velskrevet. Sproget er godt og afvekslende. Disposition og opbygning er upåklagelig. Personerne er grundigt skildret med deres tanker og følelser, og dagliglivet på ranchen er ligeledes grundigt og spændende beskrevet. Vi lærer meget om indfangning af kvæg, brændemærkning og pleje af dyrene. Den imponerende natur er skildret detaljeret og levende. Genremæssigt er her nærmest tale om adventure/western/dannelsesrejse. Fin dramatisk forside

Sammenligning

Af lignende bøger af samme forfatter kan nævnes: Trommerne taler, 2005 og Skrællingen : Tora i Vinland, 2006

Samlet konklusion

En god og spændende bog for unge, der godt kan lide eventyr i den virkelige verden. Desuden er det en bog, man kan lære meget af

Materialevurdering oprindeligt udarbejdet til udgave fra 2007