Lektørudtalelse

Forfatter: Torben Bråe Olesen

Spændingshistorie for børn fra 12 år. Den er bygget op som en dannelseshistorie. Bogens sprog er dynamisk og dialogrigt, og ikke svært. Der er megen action, og en del postmodernistiske elementer i historien. Der ikke mange helte, de voksne i romanen er kun fragmentarisk beskrevet, det samme gælder tid og sted . Stemning, humor og plot er lidt i familie med Tarantino og Von Triers tidlige film. Tim er en 12-årig dreng i et ikke nærmere defineret land. Han bærer på en kode til at finde en kasse skjult guld, Tarkas guld, fra en krig i Sharam. Tims adoptivfar dør tilsyneladende ved historiens begyndelse. Alle voksne omkring ham, er enten ikke i lommen på hævneren Lazlo, eller også er de Lazlo i forklædning som f.eks. læge eller politimand. Tim møder den 13-årige pige Miranda, hun forstår ham og hjælper ham. Morale er lidt som i 70'ernes ungdomsromaner og film; unge er solidariske med og kan stole på hinanden, voksne er grådige og utroværdige. Forside med dystert belyste billedfragmenter: ung mand, ung kvinde, pistoler, skaldet mand og gravsten mv. dækker meget fint bogens stemning og plottets opbygning af fragmentariske puslespilsbrikker

Materialevurdering oprindeligt udarbejdet til udgave fra 2000