Lektørudtalelse

Forfatter: Carsten Güllich-Nørby

Anvendelse/målgruppe/niveau

Henvender sig især til ledere og medarbejdere, der arbejder aktivt med branding som et ledelses-værktøj. Er dog oplagt for alle som interesserer sig for branding af virksomheder. Kan fint bruges fx til en handelsskoleopgave

Beskrivelse

2 erfarne kommunikationsfolk skriver her en bog om brand management, der adskiller sig positivt fra de efterhånden mange andre bøger om branding, ikke mindst fordi bogens cases tager udgangspunkt i praktisk branding hos danske virksomheder, og ikke blot beskriver velkendte internationale brands. Eksempler på cases er fx køkkenfirmaet Kvik, der netop bl.a. via en brand-analyse vender et underskud på 10 millioner til et overskud på 100 millioner, Irmas positionering som brand, og Danske Banks kampagne: "Gør det du er bedst til". I forordet understreger forfatterne bl.a., at det ikke er bog om branding i krisetid, men en bog om, "hvordan virksomheder forholder sig til deres brand, når der sker ændringer i deres omverden i det hele taget". Bogen er i 5 dele. Først redegøres introducerende for, hvorfor man bør brande, dernæst beskriver bogen, hvordan man analyserer "brand-værdikæden", lægger en brandstrategi, intern branding, og hvordan man så praktisk kommunikerer brandet til interessenter. Alle afsnit tager konkret udgangspunkt i en faktisk case

Sammenligning

Der findes mange andre bøger om brand management, men denne er den eneste bog som alene bruger cases fra danske virksomheder

Samlet konklusion

Relativ nem tilgængelig bog om at bruge branding som et ledelsesværktøj

Materialevurdering oprindeligt udarbejdet til udgave fra 2009