Lektørudtalelse

Forfatter: Inge Lykke

Anvendelse/målgruppe/niveau

Frilæsning til børn fra 9 til 11 år. Bogen har lix 22,2 hvilket passer til børn, som er godt i gang med den selvstændige læsning

Beskrivelse

Bogen er visuelt lige så indbydende som de foregående titler i serien. Alle sider er dækket af farver, tegninger og farvefotos, og den store åbne tekst er sat ind i billederne. Tekst og billeder spiller rigtig godt sammen. Der fortælles om galakser, solsystemet og om teleskoper, som bruges til at få skarpe billeder af, hvad der er i rummet. Der er fakta om solen, om rumsonder og den robotbil, som blev sat ned på Mars. Asteroider, stjernebilleder og månelandingen bliver også berørt. Bagerst en side med "Kort fortalt", hvor man kan finde korte oplysninger, der fortæller om rummet. Desuden stikordsregister og litteraturhenvisninger

Sammenligning

Fra 2013 findes Universet i serien Faktisk!, og i serien De små Fagbøger fra 2006 findes titlen Solsystemet. Den nye bog lægger sig midt imellem de to titler med hensyn til læsbarhed

Samlet konklusion

Bogen udfylder et hul i den letlæste faglitteratur om astronomi og rummet. Den gør det på en indbydende visuel måde, og indholdsmæssigt får vi mange informationer

Materialevurdering oprindeligt udarbejdet til udgave fra 2014