Lektørudtalelse

Forfatter: Jytte Kjær Schou

Anvendelse/målgruppe/niveau

Er man seriøst interesseret i meditation, behøver man hverken en specifik spirituel tilgang eller andre særlige forudsætninger for at få noget ud af denne bog, der især henvender sig til ledere og øvrige ansatte i erhvervslivet

Beskrivelse

Forfatteren er en anerkendt kampsportsudøver, og derudover underviser han i erhvervsmeditation. Klart og overskueligt fremstiller han teorien og teknikken bag meditation og viser med flere eksempler fra erhvervslivet, hvordan den kan integreres i en travl hverdag. Den medfølgende cd guider læseren godt igennem de forskellige øvelser. Han omtaler resultater fra den nyeste hjerneforskning, der underbygger meditationens effekt og vier et særligt kapitel til "flow", en tilstand der er beslægtet med meditation. I et større perspektiv beskæftiger han sig med samfundsudviklingen i den vestlige verden og ser flere tegn på et paradigmeskift bl.a. i erhvervslivet, der peger i retning af større spiritualitet

Sammenligning

En af de mest anvendelige bøger om emnet. På en gang seriøs og alment tilgængelig med en bred målgruppe

Samlet konklusion

En klar og velskrevet bog, som formidler emnet både seriøst og jordnært. Bredt anvendelig til alle travle erhvervsaktive

Materialevurdering oprindeligt udarbejdet til udgave fra 2009