Lektørudtalelse

Forfatter: Kent Skov

Kort om bogen

Interessant interviewbog om EU's aktuelle udfordringer med Brexit og de nationalistiske bevægelsers fremmarch. For interesserede i europæisk politik samt politikere og journalister

Beskrivelse

Interview- og samtalebog af journalist og historiker Adam Holm om EU's aktuelle krise. EU er midt i fejringen af 60 års eksistens præget af Brexit, krig i det østlige Ukraine, højrepopulistiske bevægelser, uro i ansøgerlandet Tyrkiet m.m. De kendsgerninger og diskussionen af, hvad der udgør kernen i "det europæiske" er udgangspunktet i bogen. AH interviewer 10 førende europæiske forfattere og intellektuelle. Blandt dem er Daniel Cohn-Bendit, Bernard-Henri Lévy, Antony Bevoor, forfatter og debattør Sofie Oksanen og den ukrainske journalist Svetlana Aleksejvitj

Vurdering

De udvalgte personers analyser har - ud fra forskellige positioner - et fortrinsvis pessimistisk syn på den nuværende situation. Det er væsentlige, reflekterede og interessante perspektiver, der kommer ud af Holms interviews. Der er med de interviewedes forskellige baggrunde, nationaliteter og tilgange indsigtsfulde og geopolitisk forskellige synsvinkler på spørgsmålene. Der er både filosofiske, historiske, militære og kulturelle tilgange på, hvor EU fungerer og hvor ikke

Andre bøger om samme emne

Geert Mak, der også er repræsenteret i bogen her, har udgivet En hund på en isflage om EU's krise