Lektørudtalelse

Forfatter: Allan Thomsen Volhøj

Anvendelse/målgruppe/niveau

Til boksefans og interesserede i boksningens historie i Danmark. En biografi om den danske bokser Jørgen "Gamle" Hansen

Beskrivelse

"Og hvis det ikke passer, må du kalde mig Mads". Men netop det navn ville Jørgen "Gamle" Hansen hjertens gerne kaldes. Det var derfor en stortudende dreng, der som 5-årig skulle til at vænne sig til sit nye navn, selvom han var blevet kaldt Mads indtil da. Det er blot en af historierne fra Hansens barndom, som ellers mest var præget af tæsk fra farens hånd. Det lå derfor ikke ligefrem i kortene at Hansen skulle blive bokser, men skæbnen ville det anderledes. Hansen bliver lokket til at bokse for at blive en bedre fodboldspiller, men bliver hængende i sporten, da han har talent. Hansen bliver en af "De tre musketerer" fra Aalborg og bokser i proppede haller både som amatør og senere professionel. Hans boksekarriere er langt fra glorværdig, da han på trods af spektakulære sejre også havde nederlag, der var knap så værdige. Bogen er skrevet af journalisten Birgitte Lorentzen, der tegner et fint portræt af Hansen, dog uden at vi får svar på de mere ømtålige emner, som aflønning af amatørboksere, og grundene til nogle af nederlagene. Indeholder sort-hvide fotos

Sammenligning

I samme genre findes: Mesterbokseren : Danmarks største nævefægter Tom Bogs, 2005 og bøgerne om yngre boksere som Brian - bare en dreng fra Korsør, 1999 og Kessler : prinsen og den gyldne trone fra 2010

Samlet konklusion

En fin bog om en af personlighederne fra boksningens gyldne periode i Danmark

Materialevurdering oprindeligt udarbejdet til udgave fra 2012