Lektørudtalelse

Forfatter: Inger Søndergaard

Anvendelse/målgruppe/niveau

I spændingsserien Team A udkommer her den sjette detektivhistorie til den første læsetræning for børn i alderen 8-11 år. Bogen er ligesom de øvrige bind i serien ikke læseteknisk bearbejdet, men med vægten lagt på en spændende handling, der øger motivationen for at klare også de sværeste ord

Beskrivelse

Her er så endnu en spændende krimi af makkerparret Zimakoff/Rendtorff om Team A. De to første bøger i serien udkom i 2008, og dette bind fortsætter i samme stil med mystik, humor og spænding, som er krydret med små familie- og hverdagsintriger for Team A, der består af de 13-årige Bastian, Kamille og Yosuf. Bastian deler værelse med Kamille i en sammenbragt familie, men nu skal han være storebror og måske flytte ind hos sin far. De 3 børn involveres tilfældigt i et bankkup mod den bank, hvor Yosufs far arbejder. Bankrøverne slår Yosufs far ned, og tager børnene som gidsler, men de redder sig selv og får afsløret og fanget røverne. Handlingen er gennemgående spændende. Sproget er let og flydende, og læserne vil let kunne identificere sig med hovedpersonerne. Bogens layout ligner seriens øvrige, hvor illustrationer er med til at fremhæve spændingen

Sammenligning

Serien har samme målgruppe som Banscherus' serie En sag for Kwiatkowski og Widmarks serie LasseMajas Detektivbureau. Team A rummer mere alvor og spænding

Samlet konklusion

Med 6. bind i serien er her endnu en god spændingsbog til læsetræning for drenge, og den slags bøger kan vi ikke få nok af

Materialevurdering oprindeligt udarbejdet til udgave fra 2010