Lektørudtalelse

Forfatter: Boy Olesen

Anvendelse/målgruppe/niveau

Såvel piger som drenge fra ca. 8-9 år altså fra ca. 2.-3. kl. vil finde behag i at selvlæse denne 3. bog i serien Den ¤gyldne skål. Ruinbyen

Beskrivelse

En actionmættet historie der fastholder læseren, der på bedste "Ringenes Herre - facon" bringes på en rejse efter Den Gyldne Skål. De tre hovedpersoner, aben Kokoro, pigen Morgengry og den forældreløse hyrdedreng Fem, er på vej ud for at finde Den Gyldne Skål, som Morgengry mistede, og som resulterede i at hun blev sendt væk fra skypaladset og ned til jorden. De møder en far og mor, der må tage afsked med deres lille søn, som vil blive hentet af monstret, mod at der så kommer regn til det tørkeramte land - det vil "de tre" ikke acceptere - de vil tage kampen op mod monstret, og derefter udspiller der sig en kamp, hvor Morgengry bliver taget af monstret, der hamskifter til en grib med slangehale, og flyver med hende. Videre i bogen præsenteres læseren for endnu et hamskifte, for den lille hvide ræv, for Eddergrøn og meget mere. Bogen er gennemillustreret af rigtig flotte farvelagte tegninger, der sammen med den sproglig velformulerede tekst, danner en rigtig god bog, der på ingen måde vil blive stående uberørt

Sammenligning

Kan sammenlignes med Isbjørne og sneugler af Mary Pope Osborne fra serien Det magiske hus i træet

Samlet konklusion

Lækkert bogudstyr, levende layout, velskrevet tekst parallelt med flotte farvelagte tegninger og en god historie, er lig med denne bog

Materialevurdering oprindeligt udarbejdet til udgave fra 2014