Lektørudtalelse

Forfatter: Per Månson

Kort om bogen

En japansk kulturembedsmand vil højne japansk film i starten af 1930'erne og beder om tysk hjælp mod den amerikanske kulturimperialisme. Den schweiziske instruktør Emil Nägeli får tilbudt opgaven, der udvikler sig i retninger, ingen havde forestillet sig. For læsere af moderne, europæiske romaner

Beskrivelse

Det er en del tråde, der samles i denne roman af den schweiziske forfatter, der tidligere har fået 1979 og Imperium oversat til dansk. Filminstruktøren Emil Nägeli har et uafklaret forhold til sin fars død, japaneren Masahiko Amakusa er voldsomt begavet, men har haft en meget undertrykt barndom, og Nägelis forlovede, Ida, der opholder sig i Japan, indleder en hektisk affære med Amakusa, der faktisk skaffer Nägeli til Japan. Det er et trekantdrama med filmiske undertoner, der også inddrager bl.a. Charlie Chaplin i en væsentlig birolle og som indeholder flere voldsomme dødsfald

Vurdering

Det er en kompliceret historie i starten på et sprogligt pænt højt niveau, men det skal ikke stille sig i vejen for en stor læseoplevelse

Andre bøger om samme emne

Indholdsmæssigt er denne roman helt sin egen og kan bedst sammenlignes med forfatterens to øvrige bøger, 1979 og Imperium, der dog emnemæssigt er langt fra i både tid og geografi