Lektørudtalelse

Forfatter: Conni Boll Christensen

Anvendelse/målgruppe/niveau

Biografi, der vil blive slugt og nydt af læsere, der gerne læser om kendte mennesker, om interessante skæbner, om teater- og filmverdenen og ikke mindst om en personlig udvikling, der gør et stort indtryk

Beskrivelse

Tilsyneladende havde Susse Wold alt, man kunne ønske sig her i livet. Berømmelse, en dejlig søn, en mand, hun elskede, gode venner og en succesfuld karriere, men noget var galt, og hun måtte ofte på hospitalet med nervøse anfald. Hun kom i terapi og begyndte at gøre op med fortidens trang til at ville behage. Hun fremkaldte sig selv og lærte at leve sit liv i overensstemmelse med egne ønsker. Ærligt og respektfuldt fortæller Susse Wold om sit liv, barndommen med savnet af forældrene i årene på kostskolen, hvor hun gemte sig bag sit døbenavn Lise. Om kvalerne og glæderne ved skuespilleriet, om forholdet til Erik Mørk og ægteskabet med livsledsageren Bent Mejding. Usentimentalt men rørende fortæller hun om de mange spændende mennesker, hun har mødt. Bogen indeholder mange fotos, anmeldelser, breve, digte og lejlighedsvers og afsluttes med et register og lister over hendes medvirken i teater, radio, tv og film. Læsevenlig sats

Sammenligning

Listen over gode biografier om kvinder, der gør en forskel, er lang. De første, jeg tænkte på, var Lise Nørgaards erindringer

Samlet konklusion

Velskrevet, tankevækkende og meget sympatisk biografi skrevet af en af Danmarks dygtigste skuespillere, der bestemt ikke er kommet sovende til sine store succeser på de skrå brædder og det store lærred. Målgruppen er bred

Materialevurdering oprindeligt udarbejdet til bogudgave fra 2008