Lektørudtalelse

Forfatter: Inge M. Ejsing

Indscannet version af gammel lektørudtalelse

Forfatteren, der er seminarieadjunkt og underviser i psykologi, foretog i 1982 en rejse til Marokko, bl.a. med det formål at bestige bjerget Tidishine. I en blanding af fiktion ogrejseskildring beskriver han sine ensomme og højst ejendommelige oplevelser på det ydre og det indre plan. Isolationen i det fremmede miljø og en stor interesse for euforiserende stoffer bringerham ud i en grænsepsykose, hvor reelle hændelser og indre fantasier går op i en højere enhed og sender ham ud på en rejse til andre bevidsthedsplaner. Hans rejse vil kunne opleves som radiomontagesidst i oktober. Sprogligt er bogen ikke den store oplevelse, men den usædvanlige skildring af de ejendommelige psykiske fænomener interesserer alligevel, og det kunne udmærket gå hen og blive enslags kultbog. Den henvender sig især til folk med interesse for psykologi, psykiatri og euforiserende stoffer, samt til dem, der uden at være litterære feinschmeckere, godt kan lide en godhistorie

Materialevurdering oprindeligt udarbejdet til udgave fra 1988